Spaghettigudstjeneste er vores særlige gudstjeneste for børn og deres voksne. Den tredje torsdag i måneden, mødes vi kl. 17.30 i kirken til en sjov og hyggelig gudstjeneste. Bagefter får vi pasta med kødsovs i Annexgården. Det er gratis og alle må være med!

Et måltid kan binde mennesker sammen, fordi et fælles måltid er mere end bare at spise. Måltidet rummer nemlig muligheden for at få talt sammen, og komme tættere på hinanden. Dette vil vi i Brøndbyøster Kirke gerne lægge vægt på, og derfor inviterer vi til spaghettigudstjeneste.