Aftengudstjenesterne er for dig, der synes det er svært at nå i kirke søndag morgen kl. 10.

Og for dig, der gerne vil give dig selv plads til at lade tankerne falde til ro.

Og for dig, der gerne vil blive klogere på kristendommens vinkler på livets store spørgsmål.

Og for dig, der kan lide smuk, musik og det smukke kirkerum.

Og for dig, der har lyst til at møde andre, der også interesserer sig for livet og spiritualitet.

Vores præst, Camilla og vores organist, Filip holder aftensangsgudstjenester på hverdagsaftenener så tit som de kan slippe afsted med det - for tiden ca. en gang om måneden. Vi er meget nysgerrige på hvad I synes om vores måde at bygge det op på, så vi vil rigtig gerne høre fra dig hvis du har ris eller ros.

Aftengudstjenesterne foregår som regel første torsdag i måneden, men hold øje med gudstjenestekalenderen og kirkens Facebook.

En aftensangsgudstjeneste tager ca. 30 - 40 min, indeholder meget musik, blide læsninger og bønner, lystænding og RO heart Kom og vær med.

Aftensang forår 2020


6. februar 19.30 Kyndelmissegudstjeneste – Kyndelmisse minder os om, at halvdelen af vinteren er gået, og vi mødes i kirken til en en sjælevarmende aften. Her lader vi lys og velbehag brede sig. Vi holder håbet op, synger velkendte vintersange og lytter til skøn kormusik og orgelmusik.
De medvirkende er: Organist Filip Forsberg, præst Camilla Cedermann og kirkens kor.
Efter gudstjenesten er der pandekager, kaffe, the og vand i Annexgården.


5. marts 19.30: Evensong – En guddommelig smuk gudstjeneste, inspireret af den anglikanske tradition for aftensang, hvor især korsang spiller en meget fremtrædende rolle. Der synges engelsk kirkemusik bl.a. Davidssalmer, og der vil være tekstlæsninger og fællessalmer. Det er smukt og det er medrivende.
De medvirkende er: Organist Filip Forsberg, præst Camilla Cedermann og kirkens kor.


2. april 19.30: En aften med Cohen: Befrielser - Leonard Cohen var en ekstraordinær digter og sangskriver, og han gav stemme til de dybe menneskelige vilkår. Vi inviterer til “En aften med Cohen”, og denne gang handler det om befrielser. Befrielserne sætter vi i kirkens og kristendommens lys – gennem sange som “Suzanne” og “Hey, Thats No Way to Say Goodbye”. Kom og oplev nye befrielser i kirken,  hørt gennem Leonard Cohens poetiske sange i kirkens smukke og rolige rum.
De medvirkende er: Guitarist og sanger, Peter Brandt, organist Filip Forsberg og præst Camilla Cedermann.

Kom og oplev den smukke kirke om aftenen