Det udvendige

Våbenhuset

Våbenhuset er indgangen til kirken. Våbenhuset har ikke altid været en del af de danske kirker og blev således først bygget på kirker i Danmark i løbet af 13- og 1400-tallet. Et våbenhus blev oprindeligt brugt til at opbevare mændenes våben under gudstjenesten, da våben ikke var tilladt i kirken. Senere blev våbenhuset også anvendt som skolelokale samt til præstens øvrige bekendtgørelser til menigheden.

Tårnrummet

Tårnrummet indeholder selve tårnet samt rummet inde i tårnet, hvor orglet er placeret samt hvor koret har sin plads under gudstjenesterne. Brøndbyøster Kirke var oprindeligt ikke udstyret med et tårn. Det fik kirken først i sengotisk tid, ca. år 1450. Oppe i tårnet kan man i murværket se indridsede initialer fra de mange ringere, der har været igennem tiden, den ældste ringer er fra år 1563.