Bag kirkens mure

Udsmykning

Glasmosaikken i våbenhuset med englemotiv, lysets engel, er skabt af kunstneren Nis Schmidt. Nis Schmidt beretter om sine tanker bag motivet: "Det er mit 9. kirkerudearbejde og min 18. kirkeudsmykningsopgave. Som motiv er valgt et englesymbol, der skal lede kirkegængerne ind i kirken. Englen er et sendebud. Selve figuren er udført i et rytmisk linjeforløb, der danner en radial udstråling fra englens hoved. Bag englen er der en cirkel. Cirklen er et gammelt gudssymbol; da den jo hverken har begyndelse eller afslutning, men cirkler om sig selv. Gud står bag englens budskab. Under englen er der et turkisfarvet kors, for englen er også Kristi budbringer, og der er tre flammer for Helligåndssymbolet. Et andet treenighedssymbol er de tre farver: rød, gul og blå. Det er de tre grundfarver i spektret. De kan ikke laves ved at blande andre farver, de er til gengæld grundlaget for alle andre farver, der netop opstår ved blandinger af rødt, gult og blåt. De tre grundfarver danner tilsammen det hvide lys, vi lever i, Guds lys. Altså, det hvide lys består af en treenighed. I Gud er de tre personer: Fader, Søn og Ånd."

Maleriet i kirkens skib på sydvæggen mellem prædikestolen og indgangen fra våbenhuset forestiller Kristus på korset med grædende kvinder på jorden foran. Det er malet i 1888 og benævnes Korsfæstelsen. Dette maleri har været i Brøndbyøster Sogns eje i mange år, og har igennem tiden ført en omtumlet tilværelse. Det startede med at være alterbillede og så sent som i 1921 ses det stadig på fotos fra den tid. Det er derefter blevet udskiftet med det nuværende alterbillede og blev ophængt på sydvæggen (den nuværende plads), hvilket fremgår af fotos fra 1954.
Maleriet blev efter en restaurering af kirken fjernet og i stedet ophængt i kapellet. I 2012 besluttede Menighedsrådet efter en konsultation med Nationalmuseet, at maleriet, som er af betydelig værdi, burde flyttes tilbage til kirkerummet således, at menigheden kunne få glæde af at se dette kunstværk. Kunstneren bag dette maleri er Anton Dorph, som levede i perioden 1831 til 1914. Han arbejdede på Kunstakademiets tegneskole og på Eckersbergs malerskole.
Gennem årene malede Dorph en del alterbilleder, blandt andet til Emmaus Kirken og til dåbsrummet i Holmens Kirke.

Korset, som hænger ved Brøndbyøster Kirkes døbefont, er lavet af billedhuggeren Erik Heide. Det er lavet af støbejern, og det blev hængt op i Brøndbyøster Kirke i 2003 af kunstneren selv.
Erik Heide er født i 1934 og er oprindeligt uddannet på kunstakademiets malerskole. Siden 1958 har Heide dog arbejdet som billedhugger.

Lysekronerne

Oprindeligt var det eneste lys i kirken, de to levende lys på alteret, helt frem til engang i 1700-tallet, hvor Brøndbyøster Kirke anskaffede den lysekrone, der i dag hænger i kirkens kor. Den var oprindeligt beregnet til levende lys, men blev ombygget til elektrisk lys, da der blev indlagt elektricitet i kirken i 1922. Indførelsen af elektricitet i kirken opmuntrede sognets borgere til at samle midler til mere belysning. Der blev indsamlet så mange penge, at der var råd til at købe de to øvrige lysekroner, som er i kirken, hvoraf den ene er fra 1764.

Klokkerne

Vi ved ikke med sikkerhed hvor længe der har hængt klokker i Brøndbyøster Kirke. Vi ved dog, at der mindst har hængt en klokke siden 1528, da der dengang blev udskrevet en klokkeskat med det formål at indkøbe en klokke til kirken. Kirken har i dag to klokker, hvor den mindste er støbt i 1669 og omstøbt i 1928 og den største klokke er omstøbt i 1722, men vi ved ikke præcis, hvornår den stammer fra. Den mindste klokke bærer indskriften: ”De Smithske Jernstøberier, Aalborg, gjorde mig om 1928. Brøndby-Øster 1669”. Den største klokke stammer oprindeligt fra Asminderød Kirke, som havde kasseret den, fordi den var revnet. Frederik den 4. skænkede den i 1722 til Brøndbyøster Kirke, der lod den omstøbe og hænge op til fornyet brug. Den store klokke bærer den latinske indskrift: ”Gloria in excelsis Deo. Me fecit Friderich Holtzmann Hafniæ 1722”, som betyder: ”Ære være Gud i det højeste. Friderich Holtzmann i København gjorde mig i 1722”. Klokken er ligeledes udsmykket med Frederik den 4. monogram.

Orglet

Brøndbyøster Kirke fik sit første orgel i 1843. Det blev brugt indtil 1925, hvor firmaet Starup & Søn byggede et nyt efter de på den tid nyeste orgelbygningsprincipper, som indebar elektricitetsdreven lufttilførsel. Allerede i 1963 blev orglet udskiftet igen, hvor det blev erstattet af et orgel med fire stemmer. Orglet blev bygget af firmaet Th. Frobenius & Co. Frobenius var også arkitekten bag det følgende orgel, der havde 10 stemmer. Det nuværende orgel er bygget i 1989 af firmaet Carsten Lund og har 19 stemmer, to manualer samt pedalværk.

Alteret

Ordet ”alter” kommer af det latinske ord ”altaria”, der betyder ”forhøjning”. Alteret har form af et firkantet bord og henviser til det bord, hvor Jesus indstiftede den hellige nadver. Alterbordet er muret op, men omkring bordet sidder et fyrretræspanel, der er fra 1591. Forskere mener, at dette træpanel muligvis har fungeret som altertavle i en anden kirke inden, at det kom omkring alterbordet i brøndbyøster Kirke.

På panelet er malet englehoveder, nadveren, indstiftelsesordene samt Jesu korsfæstelse. I dag er malerierne på træpanelet stærkt medtagne, hvorfor træpanelet er dækket af et antepedium (klædestykke), der er designet i 1992 af væveren Hanne Vedel fra Aabenraa, som også har designet alterdugen som også er fra 1992 samt tæppet inde i alteret.

De to lysestager i Brøndbyøster Kirke blev fremstillet af malm i år 1605, og blev i 1667 skænket til kirken, af smed Peder Nielsen og hans hustru Maren. De to levende lys på alteret er altid tændt ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Lysene symboliserer henholdsvis Det Gamle Testamente (Loven) og Det Nye Testamente (Evangeliet).
Lys-metaforen er ofte benyttet i Bibelen. Således hedder det i Johannesevangeliet kapitel 3 vers 19, at "med Jesus er lyset kommet til verden."

Rundt om alteret ser man alterskranken, der stammer fra år 1701. Alterskranken er lavet af smedejern med spinkle bøjler og i midten af alterskranken er udformet kong Frederik den 4. spejlmonogram i forgyldning. 
Frederik IV regerede fra år 1699-1730, og alterskranken er således en hyldest til kongen. Udover på alterskranken, er Frederik den 4. monogram malet i sort på korets nordmur, over døbefonten, men det er desværre ikke synligt, da Nationalmuseet i 1968 fandt det vigtigt at konservere monogrammet og derefter at kalke det over.

Brøndbyøster Kirke ejer to altersæt. Kalken fra det ældste altersæt er sammensat af dele fra forskellige årstal. Den ældste del er den sekstungede fod fra år 1667, som blev foræret til kirken af den velstående københavnske guldsmed og kgl. hofleverandør, Jacob Kitzerow og hustru, Anne. Man mener, at ægteparrets forbindelse til Brøndbyøster Kirke skyldes, at de har ejet en ejendom i byen. Den riflede knop på det sekskantede skaft er fra år 1748, hvor kalken blev repareret. Selve beholderen med vinen bærer kong Frederik d. 6s (1808-1839) navnetræk og er fra ca. år 1830. Ægteparret forærede også kirken en disk, som er den skål præsten uddeler brød fra, men den er sidenhen gået tabt. Kirken fik i år 1830 i stedet glat disk. Omkring år 1840 fik kirken oblatæsken, som bærer kong Christian den 8. (1839-1848) navnetræk.
 
Det nyeste altersæt blev anskaffet i 1980erne. Det er tegnet af pastor Henrik Gamst-Pedersen og fremstillet af sølvsmeden Claus Bjerring. Ud over altersættet i Brøndbyøster Kirke findes kun endnu et eksemplar af dette design. Det andet sæt benyttes i Sydindien i en kirke, som er bygget til pigekostskolen Seva Mandir, der understøttes af Porto Novo missionen.

Oprindeligt var der slet ingen billeder på altertavlen, da altertavlen havde funktion som en undervisningstavle, hvorpå der var malet en mængde skriftsteder fra Bibelen. Altertavlen i Brøndbyøster Kirke er fra begyndelsen af 1600-tallet, men er malet over flere gange, både i år 1701 og igen senere i år 1830. Det store billede på altertavlen i dag er fra år 1830 og forestiller Jesus sidste måltid med sine disciple, den sidste nadver, som blev afholdt skærtorsdag. Under billedet er skrevet: ”Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.” ; Johannesevangeliet kapitel 6 vers 56. Over det store billede er der et mindre billede af Jesus, der bliver døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Over Jesus svæver Helligånden i skikkelse af en due, og under dette billede er skrevet: ”Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.” ; Matthæusevangeliet kapitel 3 vers 17. I 1701 var der en anden tekst i stedet for den nuværende tekst, en tekst fra Markusevangeliet der lød: "Den som troer og bliver døbt, skal blive salig." ; Markusevangeliet kapitel 16 vers 16.

Døbefonten

Døbefonten er placeret ved korets nordvæg. Den nuværende døbefont er hugget i granit og blev anskaffet i 1883 som erstatning for den hidtidige font, der var noget uformelig og kun opmuret af mursten og kalk med oliemaling. Sammen med den nye døbefont anskaffede Brøndbyøster Kirke også et nyt dåbsfad. Det gamle dåbsfad der stammer fra 1660'erne blev gemt bort i arkivet, men det er nu fundet frem og er taget i brug igen. Før det nuværende dåbsfad fra 1660'erne havde kirken et endnu ældre dåbsfad, som blandt mange andre værdigenstande blev stjålet af svenskerne under krigen fra år 1658-1660. Efter krigen anskaffede Brøndbyøster Kirke sig det nuværende dåbsfad. 

Prædikestolen

Prædikestolen stammer fra år 1593. De fire store felter på prædikestolen bærer billeder af evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Disse billeder kan spores tilbage til år 1701 men er dog blev fornyet omkring år 1830. Over og under de store billedfelter er der mindre felter med store englehoveder. Før år 1701 var der ingen billeder på prædikestolen, i stedet var der på billedernes plads skrevet forskellige skriftsteder fra Bibelen. Farverne på kirkens inventar har altid været præget af tidernes skiftende mode. Det fremgår tydeligst af prædikestolen, hvor museumsfolk har kunnet konstatere hele syv forskellige farvelag.