Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skal vi bygge et tårn til himlen?

Skal vi bygge et tårn til himlen?


# Brøndbyøster Kirkes blog
Udgivelsesdato Udgivet af Peter Brandt-Henriksen, tirsdag d. 29. september 2020, kl. 12:13
Skal vi bygge et tårn til himlen?

Herre i eget hus

Kontrol er en god ting. Kontrollen får os til at kunne bevæge os i vores liv og have styr på dagligdagen. Den får os til at være trygge i verden. Vi planlægger vores tid i en kalender, så vi har styr på vores dage og vores arbejde. Vi tegner måske en forsikring på vores hus, så vi kan få noget modregnet, hvis regnen skulle falde ekstra meget om efteråret. Vi ser os godt for, når vi går over gaden, så ulykken ikke sker. Vi kontrollerer og styrer altid vores liv, og det giver os tryghed og ro. Man er vel herre i eget hus.

Hvad med de store ting i tilværelsen? De ting, vi ikke kan kontrollere, men som alligevel kommer til at betyde alt, det sekund de rammer. Det kunne være kærligheden: mødet med vores livsledsager eller vores kæreste, som ændrer vores fremtid og verdensopfattelse fuldstændigt. Vi bliver forelskede og gifter os måske. Lykken kommer som en omvæltning, netop fordi vi ikke kunne kontrollere den. 

Men det kunne jo også være de svære ting som sygdom. Sygdommen, som måske rammer os eller en, vi elsker, og som vi prøver at bekæmpe med alt, vi magter. Det er tit en ulige kamp, hvor vi prøver at styre alting mod fremgang. Ja, de store ukontrollerbare begivenheder og oplevelser rammer os engang imellem og ændrer vores liv for altid.

Der er meget, vi ikke kan styre 

Når vi synger H.A. Brorsons gamle salme Op, al den ting, som Gud har gjort i kirken til gudstjeneste, så synger vi: 

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde. 

Linjerne beskriver det, jeg vil sige i denne udgave af Kirkenyt: Selvom, vi har vores kontrol, så er der stadigt meget i livet, vi ikke kan styre og kontrollere. Det er her vi kan bede eller have tillid, og det er her, vi må åbne os for, at livet ikke altid kan planlægges. Kongerne i Brorsons salme har alverdens magt og rigdom, men de kan ikke sætte bladene på en lille nælde. Det er kun Gud, der har den magt, og det er umuligt for os selv at være Gud i vores eget liv. 

Bibelen er også fuld af historier, der beskriver menneskets forhold til det guddommelige. Historier og myter, hvor mennesket sætter det guddommelige og sig selv på prøve, hvorefter de må erkende, at der er meget de ikke kan styre. 

Lad os bygge et tårn til himlen

Fortællingen om Babelstårnet finder vi i Det Gamle Testamente i Bibelen. Fortællingen er en del af det, vi kalder urhistorien, og babelsmyten har den vigtige egenskab, at den beskriver mange grundlæggende ting ved os mennesker. Myterne fra Det Gamle Testamente har eksisteret og er blevet fortalt og læst generation efter generation. Det er fordi disse fortællinger har så meget kraft og indhold; de fortæller simpelthen noget grundlæggende om menneskers eksistens. En eksistens, som er underlagt de samme vilkår, som da myterne opstod for 2000-3000 år siden. Ja, tidens brønd er ufatteligt dyb!

Myten om Babelstårnet beskriver, at i begyndelsen havde alle mennesker samme sprog og samme tungemål. Babelsmyten er en fortælling om hvordan vi mennesker fik vores forskellige sprog og blev gjort til forskellige folkeslag. I myten har menneskene en stræben efter guddommelighed, de har en stræben efter kontrol over tilværelsen. De vil bygge en by med et tårn, der rækker helt op til himlen. Menneskene bygger tårnet opad, lige indtil Gud vælter tårnet og giver folk forskellige sprog, så de ikke kan forstå hinanden og arbejde sammen. De forskellige sprog gav menneskene det, vi kalder den babylonske forvirring, altså et fuldkomment kaos. Menneskenes ønske om at vende sig mod Gud, og om at etablere en vej til Gud tolkes af mange som overmod og kontrol, netop fordi menneskene går ud over deres styrke og evner. Myten beskriver mennesket, der vender sig mod en instans, der er større end sig selv – mennesket vender sig mod Gud. 

Vi kan hente en grundlæggende viden om det menneskelige sind i myten om Babelstårnet. Menneskene har et kontrolbegær, som i Bibelen et sat på spidsen, men måske kan vi genkende noget af det i dag? Måske kan vi genkende myten i vores stigende behov for kontrol over livet. Vi kan læse bøger om hvordan vi mestrer vores psykiske udvikling som stress, arbejdsliv og mentale balance. Vi kan se TV-programmer eller høre podcasts om hvordan vi finder den eneste ene eller får et langt og lykkeligt liv. Men hvordan undgår vi at bygge et nyt Babelstårn i vores stræben efter kontrol? Det kan måske være ved at have tillid til Gud eller til det, vi ikke kan kontrollere - på godt og ondt. 

Kontrol kan være en byrde

Fejlen for menneskerne i babelsmyten var, at det udelukkende var på menneskets præmisser, at tårnet blev bygget. Vi har altid en forbindelse til Gud, men vi kan ikke overtage de guddommelige evner. Vi kan simpelthen ikke kontrollere alting. Det oplever vi med gode ting som kærligheden og glæden, men vi oplever det desværre også med svære ting, som når et menneske, vi elsker bliver sygdomsramt eller går alt for tidligt bort. Selv kongerne i Brorsons salme kunne ikke styre naturen og livet med al deres magt. Den jordiske magt har sin begrænsning.

Jo, der er meget, vi mennesker ikke kan styre og kontrollere. Med kontrollen følger nemlig også et enormt ansvar - et ansvar, som det er umuligt at bære som menneske. Hvad nu, hvis man ikke kunne helbrede et menneske, man holdt af, eller man aldrig fandt den, man kunne leve sit liv med? Den kontrol er umulig for os at have. Derfor kan det måske også være en frigørelse ikke at have ansvaret eller kontrollen over alting i livet. Det kan være en frigørelse, fordi vi netop kan lægge ansvaret og kontrollen væk fra vores egne skuldre, så vi ikke kommer til at bygge et nyt Babelstårn i vores liv.

Af kommunikationsmedarbejder
Peter Brandt-Henriksen

Artiklen er fra det nye Kirkenyt. Her er temaet kontrol.