Udgivet af Peter Brandt-Henriksen, ons d. 8. jan 2020, kl. 13:03

Søndag d. 19. Januar kl. 16.00 er der koncert i kirken med Royal Danish Brass. 

Vi er i Brøndbyøster Kirke stolte af at kunne præsentere det berømte, danske messingblæserensemble. Deres koncerter og CD-udgivelser er anmelderroste, og det bliver en fornøjelse at høre dem i Brøndbyøster Kirkes smukke rum. 

Der skal købes billet, og billetterne kan købes i Annexgården til 50 kr.

Lidt om Royal Danish Brass 
Siden Royal Danish Brass stiftedes har ensemblets “formålsparagraf” været, at bevare de gamle traditioner ved fordomsfrie og tidssvarende arrangementer og fortolkninger. Royal Danish Brass fremstår i dag som det danske messingblæserensemble par excellence. Musikken er indbegrebet af højtidelighed - men samtidig med, at det er en fantastisk oplevelse at høre så dygtige musikere, er det også uhøjtideligt og nede på jorden, for som ensemblet skriver: “Alle ensemblets musikere er, deres høje professionelle stade til trods, meget “almindelige” og beskedne mennesker…”.
Vi glæder os meget til at opleve dette ensemble i vores kirke. 


Kategorier Aktiviteter i Brøndbyøster Kirke