Udgivet af Peter Brandt-Henriksen, tir d. 1. okt 2019, kl. 12:59

Det nye Kirkenyt handler denne gang om efteråret. I bladet finder du artikler og nyheder fra kirken og sognet. Du kan læse i kalenderen, udforske Kirkehøjskolen og meget mere. Læs også om musikken i Brøndbyøster Kirke. Der er meget spændende i vente.

Kommunikationsmedarbejder Peter Brandt-Henriksen har skrevet artiklen “Det dobbelte efterår” –om efteråret, hvor skønheden og forgængeligheden går hånd i hånd. Artiklen handler særligt om digteren Frank Jæger, og dét efterår, vi møder i hans digte. Om efteråret går skønhed og forgængelighed hånd i hånd. Vi nyder at se træerne i svimlende farver, men vi ved også at træerne vil tabe de farvede blade en dag. Det er årets gang, og denne dobbelthed skal vi huske, fordi den giver livet farver og nuancer. 

Præst Camila Cedermann har skrevet artiklen “Klar, parat, start”. Den handler om at være med til at fortælle historien om sig selv - f.eks. ved den nye skolestart for de små. Man er selv med til at skabe fortællingen om den, man er, når man starter nye steder. Men andres fortællinger kan også kaste nyt lys over ens egen fortælling. Det er en evig dynamik.

Efteråret giver plads til eftertanken – både i Kirkenyt og kirken.

God læselyst!

Kategorier Aktiviteter i Brøndbyøster Kirke