Elisabeth Arendt er præst i Glostrup Sogn. I sommeren 2021 var hun på studieorlov for at blive klogere på glæden. Hun ville studere glæden og finde ud af, hvad dette begreb egentlig dækker over. I dette interview reflekterer Elisabeth Arendt over glædens flygtighed, og over hvad vi selv kan gøre for at finde glæde.

Mange af os jagter penge, skønhed, magt eller karriere for at opleve glæde. Vi stræber efter de ting, fordi vi håber, de vil give vores liv glæde og lyspunkter. Men ifølge Elisabeth Arendt er det som at jagte en vind ­– Det lykkes ofte ikke. For glæden er nemlig noget, vi modtager uafhængigt af vores egne evner og personlige formåen: Glæden er en gave, vi bliver skænket af Gud. 

Lyset fremfor mørket

Hvad får os til at stå op af sengen om morgenen? Her taler jeg ikke nødvendigvis om, at vi skal afsted på arbejde eller at børnene skal have morgenmad. Nej, jeg taler om den følelse, der giver os modet til at tage fat på dagen. Jeg taler om den følelse som gør, at vi ikke bliver liggende under dynen – modløse og tappet for livsgnist. Præst Elisabeth Arendt siger: ”Hver dag tager vi hul på dagen i forventning om, at den vil os noget godt. Ellers ville der kun være mørke, og så ville vi ikke være her mere”. Vi mennesker foretrækker altså livet, fremfor det modsatte. Vi foretrækker lyset fremfor mørket. Det ligger i os som et grundvilkår at være drevet af glæde: ”Hvis det hele var sort og pessimistisk, hvorfor er det så, vi gang på gang kaster os ud i livets dans?”, understreger hun. 

Elisabeth har tidligere sammenlignet glæden med en sommerfugl. Hvis man jagter den, så forsvinder den. Men hvis man lægger sin opmærksomhed på andre ting, ja, så sætter den sig måske på din skulder. Glæden kommer til os udefra. Den kommer for eksempel, når vi ser en smuk solopgang eller hilser på en kær ven. Glæden er noget, der er givet os fra verden omkring os og dermed fra Gud, påpeger præsten fra Glostrup Sogn, og det er kernen ved det begreb.

Vi skal åbne os for verden

Når vi taler om glæde i det daglige liv, er det ofte et spørgsmål om, hvad vi selv kan gøre for at blive glade eller lykkelige. Det er som om, at vi selv har magten til at bestemme over vores glæde, og det er en overordnet tendens, der er i vores samfund, mener Elisabeth Arendt. Hun uddyber: ”Lykke er noget vi tror, vi selv kan etablere i vores liv ved at gøre bestemte ting. Men glæden kommer til os, når hyacinterne blomstrer, eller når solen pludselig bryder igennem skyerne på en gråvejrsdag.” Det er altså ofte, når vi oplever ting, som er udenfor vores egen kontrol. 

Men kan vi selv gøre noget for at komme tættere på glæden, når vi nu ikke kan finde den inde i os selv eller få magten over den? Hun forklarer, at det er vores særlige opgave at åbne os for glæden. Vi skal ikke leve i navlepilleriet, hvor vi bliver alt for optaget af os selv. Vi må leve i åbenhed til verden og være modtagelige. Det er normalt at blive ked af det og modløs på forskellige tidspunkter i livet, det er kun menneskeligt. Men ofte opdager vi alligevel med tiden, at en strøm af glæde fylder vores liv igen: Måske kommer et lille barn løbende ind i rummet eller også lytter vi til et smukt stykke musik. På den måde henvender glæden sig til os, når vi er i samhørighed med noget, der er større end os selv som enkelte mennesker.

At finde glæde i modløsheden 

I 2020 blev verden ramt af corona-pandemien, som lukkede store dele af verden ned. To år senere, i februar 2022, blev Ukraine invaderet af Rusland. Det sendte mange mennesker på flugt i uvished og ulykke. Det er ikke underligt, hvis man oplever verden som et sted, der er milelangt fra glæde, lys og håb. Så hvad er glæde, når verden føles så ubarmhjertig og vi føler os hjælpeløse?

”Selv når verden står i flammer findes glæden. Vores opgave er at insistere på at leve livet, og ikke svælge i lidelse, modløshed og død. Men når vi så føler os ramt af lidelse og nød, så kan vi gøre en forskel i andre menneskers liv. For det er der, vi oplever glæden igen”, siger hun. Og på den måde er glæden en opbyggende følelse i et menneske. Hvis man skal kunne se på og befinde sig i den nød og modløshed som krig ultimativt er – ja, skal man turde hengive sig til de glæder, der kommer, pointerer Elisabeth: ”Det giver os et håb om, at verden vil ændre sig. Og på den måde skaber glæde så mange ting i os”, siger hun. For glæden, den kommer imod os. Og den er ude af vores kontrol, som en smuk sommerfugl.

Elisabeth Arendt fortalte til Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder